Få styr på reglerne for kørsel på el løbehjul

Inden du begiver dig ud i trafikken på dit el løbehjul, er det vigtigt du først kender til reglerne for, hvordan du må køre på et el løbehjul på de danske veje. Er du i tvivl om reglerne, eller har du endnu ikke fået læst op på dem, så får du her et kort overblik over, hvad reglerne er for kørsel på el løbehjul.

 

Det vigtigste at holde for øje når du kører på el løbehjul er, at der gælder stort set de samme regler for kørsel på el løbehjul, som der gør når du kører på cykel. Derfor kan du tage udgangspunkt i reglerne for kørsel på cykel, hvis du nogensinde bliver i tvivl om, hvad du må og ikke må på et el løbehjul.

 

Det betyder eksempelvis at du skal køre på cykelstierne, ligesom cykler skal, og du må derfor hverken køre på veje eller fortove. Dette gælder dog ikke for kørsel på veje, hvor der ikke er cykelsti. Det kunne eksempelvis være en mindre landevej.